Et indlæg, der i bund og grund ikke passer særligt godt ind på bloggen, men jeg bliver nødt til at anbefale jer disse bøger. Efter at have læst Twilight, Hunger Games og Harry P gentagende gange, trængte jeg til noget nyt. Jeg så så traileren til filmatiseringen af disse bøger, og dagen efter lånte jeg den første bog på biblioteket, læste 100 sider og lånte den næste bog næste dag. De er virkelig, virkelig gode og hvis du, som mig, elsker ovennævnte titler er jeg sikker på at Dødens Instrumenter også er noget for dig. De handler om 15-årige Clary, der opdager at hun kan se skyggejægere og dæmoner - væsener andre mennesker ikke kan se. Og det udvikler sig så derfra, og hun bliver en del af den mystiske verden. Hendes "mentor" hedder Jace.. Og jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om det er meningen at de forelsker sig senere hen. Håber det lidt..Og det her er så traileren til filmatiseringen af den første bog - filmen har premieren i slutningen af august. Og ja - traileren afslører lidt, men det er overhovedet ikke noget der ødelægger oplevelsen, når du læser bogen. Derudover har jeg en mindre optur at Jamie Campbell Bower spiller Jace - han spiller både med i Sweeney Todd og Twilight (den ene af de tre herskende volturies - ham med det usandssynligt glatte hår - Caius) og jeg synes han er ret fantastisk (og pæn). Jeg glæder mig i hvertfald til filmen!
Somewhere (2010): Johnny Marco (Stephen Dorff) er skuespiller og bruger sit liv på at køre i sin Ferrari, drikke sig fuld og have sex, med hvem end det nu passer. Så beslutter hans ekskone sig for at "hun har brug for at rejse væk for sig selv" og efterlader deres datter Cleo (Ellen Fanning), som Johnny aldrig har tilbragt ret meget tid med. Filmen skildrer så deres forhold og hvordan Johnny udvikler sig. Sofia Coppola har desuden instrueret filmen. Der hviler en helt speciel stemning over filmen og handlingen er ikke noget vildt og voldsomt, men måden den er filmet på og stemningen gør den voldsomt fantastisk.
Niceville (Originaltitel: The Help) (2011): Filmen foregår i 60'ernes Jackson, Mississippi hvor raceadskillelsen hersker. Skeeter (Emma Stone) er bestemt ikke ligesom de andre fruer - er ikke gift og har en drøm om at blive forfatter og bosætte sig i New York. Hun beslutter sig for at skrive en bog, set fra hushjælpens synspunkt. Hun forsyner sig med Aibileen (Viola Davis) og Minny (Octavia Spencer, som i øvrigt vandt en Oscar for rollen) og sammen går de i gang med at skrive en bog, og så følger vi med i hvordan det udvikler sig. Voldsomt fantastisk og rørende film, som alle vitterligt burde se.
Drive (2011): Danske Nicholas Winding Refn vandt "Bedste Instruktør" på Cannes for denne film, med Ryan Gosling (JA TAK!) i hovedrollen som Driver, der laver bil-stunts i film og derudover kører for kriminelle. Han bliver derved rodet ind i en sag, der ender med at have et meget voldsommere omfang, end først antaget. Fucking fantastisk film - virkelig! Jeg havde bestemt ikke forventet så meget blod og vold, men efter min mening, gør det den blot endnu mere fantastisk. Virkelig. Se den. Nu!
The Amazing Spiderman (2012): Den gamle traver om Peter Parker (Andrew Garfield - igen, JA TAK!), der bliver bidt af en edderkop og bliver Spiderman, og skal redde New York, fra monsteret. Historien kender vi vist alle, men alligevel er det en helt fantastisk film. Jeg ville højst sandsynligt ikke have elsket den så meget, hvis det ikke var Andrew Garfield og Emma Stone, der var hovedrolle-indehavere - yndlingspar og yndlingsmennesker, både på film og i virkeligheden! Derudover er det dog virkelig en flot og spændende film, som man bør se!
At den sang der er afspillet flest gange i mit iTunes-bibliotek er Don't Stop Believing, oprindeligt af Journey, men (sjovt nok) med Glee i dette tilfælde.. Med over 200 afspilninger.. At jeg har over 5000 billeder og 50 videor i Photobooth. At jeg har hyper-mobile fingre - Som gymnastik-pige ville det ha' været enormt kærkomment, hvis det havde været i ryggen eller noget andet fancy, men nej da.. Jeg kan bøje mine hænder, således at tommelfingeren snildt kan røre underarmen - med "tommelfinger-rod" og hele balladen, og derudover er min lillefinger et par centimeter fra at røre overfladen af min hånd, hvis jeg bøjer den tilbage. Det er enormt klamt. At jeg ingen kusiner eller fætre har. Jo, min onkels labrador Bobbie og min moster og hendes kærestes katte Bacon og Sorti (udtales som jysk "sårt" - pisse fancy), men ellers ikke. Hverken min fars bror eller min mors søster er gifte eller har børn. At jeg har læst alle Harry P-bøger på dansk to gange og på engelsk en enkelt gang. At jeg aldrig har været pisse-fuld. På det punkt er jeg vist en særling. At jeg aldrig har, og aldrig kommer til at møde min farfar. Han døde da min far var 22. At jeg engang var i Aftenshowet og bage boller med Peter Mygind og to andre piger. Ved ikke om jeg har nævnt det her før - er bare så pisse stolt over det jo. At jeg aldrig har været uden for Europa - jeg har været rimeligt meget omkring i Europa. Jeg vil dog rigtigt gerne til Kina, USA, Canada, Indien, Sydamerika og New Zealand.. Og en masse andre steder, selvfølgelig. At jeg ikke kan fordrage røde æbler, men elsker grønne - som helst er pisse sure og hårde. At jeg er gået kold i Gossip Girl - er nået til midten af sæson 3, og har ikke set et afsnit i over 2 måneder. Skal jeg fortsætte?
